Nyheder |

Job i Aarhus / Content manager

Brænder du for TikTok, Instagram og andre sociale medier? Opfanger du trends og kan se, hvordan de kan anvendes?

Skagen Clothing søger en passioneret person som brænder for grafisk formidling og digital kommunikation, hvor vi går en sjov og spændende tid i møde med både projekter i Danmark og internationalt.

Dit daglige arbejde på lige fod med et passioneret digitalt team samt de øvrige ansatte på vores kontor og lager i Aarhus (Åbyhøj). Her vil du få en masse hands-on erfaring med udarbejdning af indhold samt planlægning af kampagneindhold til vores sociale medie platform. Samtidig indgår det digitale team i et tæt samarbejde med vores PR- og øvrige marketing team, så du vil opnå en 360 graders forståelse for lancering- og kampagneeksekvering af nye produkter, samt kollektioner.

Du vil komme til at arbejde med lanceringen af produkter under kyndig vejledning fra vores digitale team. Der vil løbende blive afholdt udviklingssamtaler, så vi sikrer, at du får mest muligt ud af perioden. I tæt samarbejde med det digitale team, vil du bl.a. være med til at løse opgaver som:

 

  • Udvikling af visuelt indhold (Instagram stories, konkurrencer, gifs, MeMes, livesalg, popups mv.)
  • Videreudvikle indhold til vores TikTok-kanal og vores team
  • Koncept- og idéudvikling af indhold og kampagneelementer til sociale medier
  • Community management på Facebook/Instagram/Youtube/TikTok
  • Opsætte landing pages for nye produkter og kollektioner mm. 
  • Deltage i marketing møder både interne og eksterne

Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd. Så længe du kommer med masser af kreativt gåpåmod, kan arbejde selvstændigt og brænder for kommunikation på de sociale platforme. Vi forventer, du:

 

  • Har erfaring med eller stor interesse for at lære Photoshop og/eller Premiere pro, Canva eller kendskab til lignende foto/videoredigerings-værktøjer
  • Er velskrivende, udadvendt af natur og forstår at skrive målrettet til forskellige målgrupper
  • Er vant til at trives i en travl hverdag, hvor opgaverne er afvekslende og tempoet samt humøret er højt

Vi gør opmærksom på. at de første 3 måneder vil være et oplæringsforløb. Herefter vil lønnen blive forhøjet, hvor du derefter vil have mulighed for mere ansvar, samt mulighed for eventuel lederstilling. 

Hvis det lyder som noget for dig, er det eneste du skal gøre at vedhæfte et CV og lave en jobansøgning i form af en kort videopræsentation af dig selv. Vi glæder os til at høre fra dig på vores mail: support@skagen-clothing.dk

 

Aarhus C og Viby J

Denmark