Inhouse fotograf
Er du en passioneret video- og fotograf med øje for detaljen og en evne til at skabe fængende visuelt indhold? Så er det måske dig, vi leder efter!
Som vores nye video- og fotograf vil du være ansvarlig for at skabe og redigere videoer og billeder, der fanger essensen af vores brand. Dine primære opgaver vil omfatte optagelse af produktbilleder og video, der viser vores varer fra deres bedste side, optagelse af contentbilleder, der vil blive brugt på vores sociale medieplatforme og website og redigering af video- og billedmateriale.
Stillingen er på deltid, 20 timer om ugen, altså omkring 3 arbejdsdage ugentligt. Du kommer primært til at arbejde på vores kontor i Viby, Aarhus.
Vi forventer, at du:
- kan mestre dit udstyr og er dygtig til at fotografere og skyde video
- har en solid erfaring med video- og billedredigering
- har dit eget professionelle kamera- og redigeringsudstyr til rådighed, der både egner sig til fotografi og video
- er fleksibel, da vi har mere og mindre travle periode, hvorfor din arbejdsuge kan veksle
- er social, god til at samarbejde og kan kommunikere dine ideer klart
- arbejder struktureret og er i stand til at overholde deadlines uden at gå på kompromis med kvaliteten
Vi tilbyder dig:
- muligheden for at udvikle dig, både professionelt og personligt
- en social og dynamisk arbejdsplads, hvor vi også prioriterer teambuildingsaktiviteter
- frokostordning
- hyggelige fredagsbarer, hvor du kan runde ugen af med dine kolleger
Er du klar til at blive en del af vores team og hjælpe os med at fortælle vores historie gennem stærkt visuelt indhold? Så send dit CV og en motiveret ansøgning til job@skagen-clothing.dk. Vi indkalder løbende til samtaler. Vi glæder os til at høre fra dig.